Månedsarkiv: februar 2015

Ny Bestyrelse.

Så har Aaskov Rideklub fået en ny bestyrelse. Tusind tak til jer der dukkede op og bakkede op om vores klub. Alle udvalgs poster blev fordelt uden problemer og nye ansigter er kommet til. Lene Hansen og Sebrina Madsen ønskede ikke genvalg, så vi takker for deres store indsats, engagement og godt humør de sidste 4 år. I stedet indtrådte Christian Jensen ( guccis ejer) og Susanne Ultang ( Jiscke M’s ejer).

Efter konstitueringen ser den nye bestyrelse sådan her ud ( hvem er vi på AARK)

Der er ikke tvivl om at der ligger et stort arbejde i at drive klubben, der er mange hensyn der skal tages og pengene er små. Alt kan lade sig gøre hvis vi gør det sammen.

Nye tiltag vil se dagens lys, det blev besluttet at oprette en forældre bank, det vil der inden længe komme noget ud om. Vi skal også have reklame pladserne  i ridehallen fyldt ud, så hvis du allerede nu går og tænker, at sådan en vil du gerne have så giv lyd.

Vi har visioner og en positiv ånd det er en drivkraft, der ikke kan måles eller gøres op. Så vi glæder os rigtig meget til et endnu et år i Aaskov Rideklub.

VIGTIG INFO …. Kværke

Kværke.

Vi har i dag fået konstateret kværke alligevel, og er derfor karantæne ramt.

AARK lukkes derfor for al transport af heste, dvs. der må ikke komme nye heste til stalden, og heste må ikke flyttes fra stalden. Stalden holdes i karantæne indtil dyrlægen er konsulteret for at undgå smittespredning. Der vil typisk gå 3 uger efter sidste sygdomstilfælde. Dyrlægen mener heldigvis at sygdommen har toppet. Så omtanke og omsorg er nøgleordene.

Det er meget vigtigt at alle husker at skifte tøj og vaske sig inden besøg på andre opstaldningssteder.

Det er også vigtigt at alle der kommer i stalden ved besked og tager forholdsregler så vi hurtigt kan blive sygdomsfri.

Inkubationstiden (tiden fra hesten smittes til den udviser symptomer) er fra 2-10 dage. Kværke skyldes en streptokok-bakterie og infektionssygdommen, der rammer hestens luftveje, er meget smitsom. Oftest er første symptom feber – som regel høj feber (hestens normaltemperatur er 37,5-38,5 grader).  Nogle heste får derefter udflåd fra næsen – andre får evt. betændte lymfeknuder, hvor der dannes bylder.

Kværke er en meget smitsom sygdom, og smitten sker ved kontakt med en syg hest, eller en rask smittebærer. Smitten kan også overføres via foder, drikkevand, redskaber, strigler, tøj og hestetrailere.

Læs mere her ….kvaerke-_gode_raad.drf

http://www.netdyredoktor.dk/hest/sygdomsleksikon/k/kvaerke.aspx

Ring endelig til Claudette hvis du er i tvivl om hvordan du skal forholde dig.